Privat børnepasning

Vælger man en privat pasningsordning, så er det altid den samme, som tager imod og afleverer dit barn. Der er ingen tilfældig gæstedagplejer, hvor barnet bliver kastet ind i nye omgivelser med en masse nye fremmede børn. Ligeledes kommer der heller ikke skiftende gæstebørn og forældre ind af døren og forstyrrer vores hverdag. Har du eksempelvis et sensitivt barn, vil en privat pasningsordning helt klart være en fordel, da der altid er trygge og velkendte rammer.

 


 

Her vil der blive lagt vægt på, at dagene er på børnenes præmisser. Har de behov for en stille og rolig dag, så bliver vi hjemme på matriklen og hygger. Har vi derimod mere lyst til at komme ud og opleve noget, så vil vi tage en tur i skoven, på biblioteket, 4H gården, besøge nogle af de andre private pasningsordninger og ”deres“ børn, eller hvad vi nu finder på. Alt vil komme til at foregå i vores tempo.

 


 

Herunder er et par links, hvor du/I kan læse nærmere om hvad privat børnepasning indebærer.

 

http://www.ikast-brande.dk/borger/familie,-boern-og-unge/dagtilbud-0-5-aar/privat-pasning

http://www.ikast-brande.dk/media/9643638/pjece-om-privat-boernepasning-2015.pdf